•  Spisekurven i Birkerød

     

    I Spisekurven i Birkerød er butikken altid fyldt med fristelser, der nok skal få dit mundvand til at løbe. Du kan smage mange af vores delikatesser og specialiteter, før du bestemmer dig.

     

    Hver dag får vi friskbagt brød fra Restaurant Gilleleje Havn. Brødet er uden tilsætningsstoffer, hæver i 24 timer og er fyldt med bløde kerner. Herfra får vi også vores populære rugbrødschips.

     

    Sådan blev Spisekurven til

     

    Læretiden hos en lille købmand på Nørrebro blev startskuddet til min viden om og store interesse for madvarer af den allerbedste kvalitet. I november 1994 åbnede jeg min første lille frugt- og grøntbutik på Virum Torv.

     

    Men med tiden blev pladsen i butikken for lille til alle de delikatesser og specialiteter, jeg ønskede at tilbyde mine kunder. Derfor flyttede jeg i 2007 til Birkerød og udvidede Spisekurven med mange flere spændende produkter fra mine leverandører.

     

    Vokseværk gjorde, at jeg 5 år senere rykkede butikken frem på selve gågaden i Birkerød. Her finder du i dag Spisekurven med byens bedste placering midt på Majpladsen i en prisbelønnet og atmosfærefyldt bygning.

     


Spisekurven i Birkerød ved ejer Kim Jørgensen

 KOM IND OG FYLD KURVEN